Udgivet i Dinosaur-Bloggen

Familieferie på Sardinien - 6 tips til at få den bedste tur

Af Dinosaurlegetøj.dk

Skal du og din familie ud og rejse til sommer, og har i allerede planlagt at turen går til Sardinien, så er her et par gode tips til hvordan i får den bedste ferie. Skal I have alt dinosaur legetøjet med? Skal teenagerne have mobilerne med? Hvilket hotel skal i bo på m.m. Det kan du læse mere om her i artiklen.

Sardinien er et unikt og naturskønt område, med masser af historiske seværdigheder og her er masser af underholdning for hele familien, nogle af tipsene kan I bruge uanset om i har købt en dyr charterferie, eller en billig rejse til Sardinien hvor I selv står for overnatning m.m.

Hvilket hotel?

Planlægning vil unægteligt være et af nøgleordene for at I får den helt perfekte familieferie. Der er selvfølgelig en betydelig forskel på om i er en familie med 2 voksne og 4 teenagere der skal afsted, eller om i er et ungt par med 1 eller 2 små børn.

Uanset hvad er det altid en god ide at have en god base, et sted hvor I både kan slappe af, lade op, og som I kan vende tilbage til, så det første, udover billetterne,  I skal have styr på er hvor I skal bo.

Der er en lang række kriterier i kan vælge jeres hotel, b&b, campingplads osv. ud fra.

Har i lejet en bil, så er det måske ikke så vigtigt at være afhængig af at bo i nærheden af offentlig transport.

Har i et særligt ønske om at komme meget på stranden, se nogle bestemte seværdigheder, eller bo naturskønt, så er det en god ide at finde et hotel der matcher disse kriterier.

Har i små børn er det måske rart at der er ting som swimmingpool, gode restauranter, legeland og lignende på hotellet, hvilket jo er knapt så vigtigt hvis I alligevel planlægger at tilbringe det meste af tiden uden for hotellet

Planlæg ventetiden

At komme på ferie er noget de fleste glæder sig til, men ventetiden i kan være svær, både for store og for små, derfor er det en rigtig god ide at planlægge hvad noget af tiden kan gå med.

Undervejs på en familieferie kan der opstå ventetid flere gange, det kan f.eks. være i lufthavnen hvor i alle venter sammen, men det kan også være på hotellet, mens i laver mad og de små skal “vente” alene, kø til seværdigheder og meget mere.

Tænk evt. over hvornår og hvor meget ventetid der vil opstå på jeres tur, og hvad denne tid evt. kan gå med.

Har de små noget favorit legetøj I kan pakke uden det fylder for meget, eller kan det være en ide at købe noget nyt der gør det lidt mere spændende? Kan i lave noget sammen i ventetiden, f.eks. et spil kort, eller noget med terninger, så pak det ned og brug det når det er aktuelt.

Planlægning og pauser

Med planlægning kommer i uden tvivl meget langt, og det kan som sagt være nøglen til at jeres familieferie bliver en succes. Planlæg f.eks. også gerne på forhånd hvad I skal ud og se osv, og hvad jeres dage skal bruges til, så I får fuld udbytte af ferien. Men husk, at det også kan være rigtig vigtigt med pauser, altså sådan nogen hvor i slet ikke skal noget, eller hvor man spontant kan finde på noget sammen.

Hjemme er I helt sikkert heller ikke vant til at være sammen 24/7 og I opdager måske hurtigt at det også er rart nok med lidt alene tid, eller måske noget tid hvor i kan være sammen I en eller flere grupper. Sørg derfor at lægge noget “pausetid” ind også, så I undgår at blive stressede eller pressede på jeres ferie.

Book tingene hjemmefra

Det er rigtig ærgerligt hvis hele familien har glædet sig til en sejltur på det azurblå vand, men alle bådene er fyldt op, eller pladserne i bussen der skulle køre jer til stranden er udsolgt.

Hvad skal I så finde på, og bliver børnene mon skuffede, så i kommer til at lave dyre kompensationer?

Tjek om der er mulighed for at booke nogle af jeres aktiviteter og ture fra og til hjemmefra, det er der nemlig ofte. I mange tilfælde kan I endda få en større rabat hvis i f.eks. booker x antal aktiviteter hjemmefra.

Udover at spare penge, kan I faktisk også spare en del tid, så det er på alle måder en fordel at købe billetter eller booke pladser inden i rejser.

Gå i flytilstand

I kan sagtens undvære jeres laptops og tablets m.m. på turen, men telefonerne kan være svære at undvære, overvej derfor at sætte dem på flytilstand, medmindre i skal ringe eller skrive til hinanden internt, fordi I ikke er samlet. I vil hurtigt opdage at I får meget mere kvalitetstid sammen, hvis der ikke lige skal tjekkes mails, vedligeholdes streaks på snap, eller chattes på discord med vennerne.

Mobiltelefonen er i dag også ofte kamera, kalender, notesbog og meget mere, og derfor kan det være svært bare at slå den helt fra, men jeres kamera virker også i flytilstand. Sæt evt. nogle fælles spilleregler for brug af telefoner på ferien, inden i tager hjemmefra.

Afstem jeres forventninger hjemmefra

Hvis mor går og har en ide om at ferien bliver et langt romantisk ophold, mens far tænker at der bliver masser af tid til at sidde i baren og nyde kolde fadøl, børnene tænker at de skal se hele øen på 2 sekunder så kan det hurtigt gå galt.

Derfor er det en rigtig god ide at forventningsafstemme allerede inden i tager afsted, lav evt. nogle gode aftaler så alle får nogle af deres ønsker opfyldt, husk at kompromis ofte er vejen frem til den gode ferie.

Find det du mangler på dinosaurlegetøj.dk

Vi hjælper dig med at finde de bedste produkter til de bedste priser. Vi har samlet mere end 1.990 produkter fra mere end 91 forhandlere, så du nemt kan finde det du leder efter. Vi har også samlet mere end 4.117 priser, så du kan sammenligne priser og finde det bedste tilbud. Alle priser er senest opdateret 2024-10-07 09:06:46.

29
Produkttyper
1.990
Produkter
91
Forhandlere
4.117
Priser

Vi tager forbehold for fejl og mangler i priser og produktinformation. Alle priser er inkl. moms og ekskl. fragt.